LEJ ET SOMMERHUS

Vores sommerhus ligger 5 km øst for Kangerlussuaq, og er på ca 100 M2. Der er 5 værelser, en stue og et køkken. Bygningen opvarmes af en petroleumsovn i stuen, og der er et gaskomfur i køkkenet til madlavning.

Der er dunke med vand til madlavning og opvask mm. Når det slipper op må man selv hente mere.

Der er petroleum til opvarmning ved sommerophold. Ved vinterophold skal der betales extra for petroleum.

Der er afskærmet udendørs bruser. Dvs. man varmer selv vandet, og fylder det i lejrbruseren som man hænger op, og så er der til et kort bad.

Toilet er tørkloset i en lille bygning udenfor, hvor man selv skal tage pose ud og sætte i en kasse.

Bygningen er i god stand med termovinduer og nyere køkken. Sommerhuset er på sin vis primitivt, da der ikke er indlagt EL, vand og centralvarme. Men der er mobilsignal. Der er "underjordisk" køleskab, der konstant koldt hele sommeren pga. permafrosten.

Hytte udlejres uden dyne og sengetøj, så du skal selv have din sovepose med.

Pris pr person pr nat er 250. Der skal minimum være 4 personer og ophold skal minimum være 3 nætter, der kan være op til 12 personer.

Brug af Kangerlussuaq vandrehjem er ikke includeret, men du kan tilkøbe dagsophold for 100,- pr person pr dag, hvis du vil tage bad etc.

Tjek-ind og betaling sker på Kangerlussuaq Vandrehjem. Her udleveres også kort og nøgler. Transport til sommerhuset er ikke inkluderet i prisen. Hvis bilen er i byen og vi har tid kan vi køre jer derud. Ellers vi kan kontakte en nabo med bil for jer, som dog skal betale for (Taxa er desværre pt ude af drift). Man kan også gå de 5 km hvis man har sine ting i en rygsæk.

Man skal selv rengøre bygning ved afrejse, dvs. vaske op, tørre borde af, feje og vaske gulv.